Mølle bygninger med relation til familien Stobbe i Danmark (Mills with connection to the family Stobbe in Denmark).

Arythsminde Gårdmølle
Bygget i 1892 og placeret i den syd vendte længe. Peter Oluf Stobbe-42 hentede bundter af tagspåner med 50 stk i hvert bundt. Købte ikke nok som kostede at taget med tiden rådnede. Desværre rådnede også mølle konstruktionen langsomt op og måtte fjernes helt omkring 1925.
10 meter i diameter 4 bladet vinge. Møllehatten blev drejet manuelt med håndsving. Tandhjulstænder af bøgetræ. Møllen stod på 12 tommer træbjælker lodret i gulvet i kampesten med udkugne huller som holdt stolperne fast med jernkigler. 2 mands håndtrugen rensemaskine. Byg og hvede fra gårdens egen produktion og generelt kun til eget forbrug. Magnus Stobbe-75 husker at have kravlet op på vingerne for at sætte lærredssejl på. Under tiden måtte de benytte lærredssejlene fra selvbinderen, de var for små men kunne dog trække kværnen. Gulmalet tærskemaskine, bonde med cylinder og slagler der blev trukket at en hesteomgang.


Helledes Mølle DK-658
Matr. nr. ?? Snesere Sogn, før sognegrænsens omlægning i 1867 hørende til Everdrup Sogn (Top.nr. 602) - Bårse Herred
Adresse 1996: Bækkeskovstræde 11 - 4733 Tappernøje

Lå som den eneste af møllerne øst for Krobækken, der har sit udspring i kode 46 nordvest for Bækkeskov gård. Passerende nord for Himmerigsdalen i kode 25 og møllen i kode 15, passerende igennem Sjolte Skov kode 7 for at løbe ud i Præstø Fjord.
I 1930erne var åen 2-3 meter bred straks syd for vejen til Sølperup med pænt store fisk i. Møllen ejes stadig af Bækkeskov gods og blev ikke solgt fra under den store udskykning i 19 ???.
Møllen er flyttet længere ned mod stranden flere gange. Har formentligt lidt alvorlig skade under Svenskekrigen i 1658, sidste gang møllen blev flyttet væsentligt var i 1816. Den tidligst kendte fæster er Laurids Hemmingsen fra 1688-1716. Fra 1716-1755 fæstet af Michel Bejtersen. Peder Jensen fæster møllen af Bækkeskov fra 1755-1760. Jørgen Møller indtil 1770. I 1778 blev er af Bækkeskovs ejer Kammerherre Otto Kristoffer von Munthe oprettet et Stampeværk hvor Silken Møller indtil 1785 fæstede møllen hvorefter Lorends Bejtersen overtog indtil 1806. Mathias Johansen fraveg sit fæste sidst på året 1815.
    Magnus Stobbe-21 (f. 1790 - † 17 Oktober 1837) forpagtede den 1. December 1815 den forladte Helledes Mølle under Bækkeskov gods af Justitsråd Mikkel L. Smith for 50 år mod en årlig afgift på 100 Rd og af nogle tdr. land jord 50 Rd om året. Han skulle modtage Møllen i den stand den var - møllen havde haft dårlige forpagtere de sidste 10 år og var meget forfalden, halvdelen var nedfalden og beboelsen ubrugelig - og forpligtige sig til at opfører et 15 fag nyt hus på forudbestemt sted med plads til 2 kværne, forene Hestemøllen med Vandmøllen og begynde at bygget straks i foråret 1816.
    Hustruen Else Marie Stobbe-30 (f. 7 Februar 1795 - † 18 April 1887) overtog møllen 1840 efter sin mands død og førte den videre sammen med sønnen Lars Stobbe til 1848 hvor møllen nedlægges. I 1847 havde kromand Jens Olsen i Tappernøje (DK 602) fået bevilling til en hollandsk mølle der grundet bedre beliggenhed overtog det meste af vandmøllens kunder. Da mølleprevilegiet ophæves i 1862 udbygges Tappernøje med damp.
    Vandmængden i 1996 er efter 2 tørre somrer målt til omkring 30 m3/timen ud for den lille betonbro 100 meter nord/vest for bebyggelsen der fører en sti over åen. Måske den originale tilgang til møllen. De 30 m3/timen er en meget lille mængde og menes at være 3-5 gange større under normale somre. Gennemstrømnings bredden i vejbro under asfalteret vej til Sølperup er 1,5 meter med nivauhøjde på ?? meter. Å brinkerne nord for møllen er slidt ud indtil overraskende en meters højde over vandstand. Det betydelige areal som tidligere var mølle opstemningen er dækket af ....... planter og i betydeligt omfang øget i kode. På kort fra 1890 ses omstemningssøen at ligge noget til øst for bækken.
    Med antaget tilstrømning på ?? kan der udvikles ..... kW effekt ...................................... Den nuværende bebyggelse består af to parallelle bygninger med en lille gårdsplads og brønd imellem. Opført i ?? ....... af ...... størrelse .

Gudum Vandmølle - DK-641
Gudum Sogn (Top.nr. 426) - Slagelse Herred
Byen er beliggende lidt nord-nord-øst for Slagelse. Åen igennem Gudum by er et tilløb til Tudeå der løber ud i Storebælt lidt nord for Korsør. Tudeå er et afløb fra to søer ved Sorø i kode 60.
    Underfaldsmølle med rimeligt vand beliggene syd for vejen ..... Tidligt møllehus gik helt over åen nord for den gård som møllen hørte til.
Ejet af Lars Andersen, søn af Ole Andersen, (f. 18/9-1782 - † 6/3-1818) senere overtaget af lillebroderen Anders Andersen-208 (f. 1/8-1786 - † 14/6-1849) der den 10. Oktober 1818 giftede sig med sin storebroders enke Ane Marie Egede.

Udby Vindmølle dk-30301 ingen vandmølle i byen
Udby Sogn (Top.nr. 608) - Bårse Herred
Magnus Stobbe-313 omtales af Emmy som møller her efter en tid på Stavnstrup.


Køge Vindmølle
Køge Købstad (Top.nr. 109)
I 1990 stadig beliggende på Stormøllevej 26, dog uden vinger. Overtog omkring århundredskiftet navnet "Stormøllen" (DK 30.071). I nutiden bærer vejnavnene inde i byen stadig præg af en usædvanlig koncentration af vindmøller. I 1700-1800 tallet lå der ikke mindre end 7 vindmøller på mindre end en tdr. land nord for byen. De 7 møller optræder som landkendingsmærke i søbeskrivelser fra det 16. århundred.
Møllen står i Taxtbog fra 1753 omtalt som nummer 5 og ejet af møller Niels Larsen indtil 1756 (han døde Marts 1756). Enken Ellen Larsdatter overtog møllen og blev siden gift med Møller Friderich Nielsen, som døde i sommeren 1778. Friderich Nielsen står omtalt i i Kiøge Brandtaxationsbog af 1761.
Ole Andersen-208 overtog den 2. September 1778, tinglyst den 7. September, "møllehus og vænge" af svigermoderen og enke Ellen Larsdatter.
Ole Andersen har muligvis også købt den nærmeste hollandske mølle i 1790 af Christen Petersen, der døde i 1791, og også videreført den.
    Ole selv blev skudt af englænderne den 29 August og døde den 31 August 1807. Der blev intet skifte holdt efter Ole Andersen. Hans enke Kirsten Nielsdatter ansøgte om at måtte hensidde i uskiftet bo, og det blev bevilget den 2.juni 1808. Muligvis har een af hendes svigersøner, Anders Didrik Møller (f. 1769 - † 1810) hjulpet hende indtil han døde i 1810 kun 41 år gammel. Kirsten Nielsdatter / Andersen døde i 1821. Det formodes at Ole`s 9. barn Friderick Andersen / Olsen (f.14 Februar 1793 - † 29 Juli 1859) som ung overtog arbejdet på Møllen efter Anders Didrik, sammen med sin mor indtil han døde. Den tilflyttende Magnus Stobbe-21 formodes at have haft job som møllesvend en kort periode i 1814-15.
    Møllen blev klart nok i folkemunde kaldt "Andersen Hollandske Mølle" til langt ind i dette århundred. Den 5. juni 1874 nedbrændte nabomøllen "Aaris Mølle", som lå 140 meter borte. Branden var imidlertid så kraftig, brandmændede til grundlovsfest og vindens retning så ugunstig, at udlængerne til Andersens mølle antændtes og nedbrændte, dog lykkedes det at redde selve møllen.

Magle Vandmølle-DK ??
Næstved Købstad (Top.nr. 494) - Præstø amt
Blev overgivet som gods ved klosterets oprettelse i 1135 og har været placeret mellem den nu stående Sankt Peders Kirke og Susåen. Møllen lå ved et naturligt fald omkring 5 km før udløbet i Karrebæksfjord.
I årene 1771 til 1773 tjente Ole Andersen-208 hos møller Hans Jacobsen og derefter sønnen Jacob Hansen. I anden omgang indtil han som 27 årig fik frihedspas den 9. juni 1777.
Han var nu en fri mand, og den 25. april 1778 forlod han Næstved, og møller Jacob Hansen medgav ham et afskedspas, indeholdende et fint skudsmål med alle ønsker om forsynets nåde og velsignelse. Han rejste herefter til Kjøge hvor han havde været i 74.
Møllen med de skæve hvidkalkede og hele tre underfaldshjul lå indtil 1872 da den måtte vige pladsen for papirfabrikken.

Kimmerslev Vandmølle - DK 528
10 km vest for Køge, Top.nr.
Ole Andersen-208 var i en kort periode i 1774 i tjeneste hos møller Hans Folmersen. Møllen blev i slutningen af 1600-tallet flyttet til sin nuværende placerering. Disse bindingsværkbygninger er opført 1768 på kampesten.
Vandmølle med 4 meter fald på Kimmerslev å med tilslutning til Køge Å. Kapacitet i 1944 var 650 t/år korn.


Hulemose Vandmølle DK 669
Nyråds by - Vordingborg - Præstø Amt (Top.nr. )
Fra 1770 til 71 var Ole Andersen-208 møllersvend hos møller Johan Christian Cronberg, der i året 1764 havde overtaget fæstet af den fortrinligt beliggende Hulemose vandmølle under Vordingborg rytterdistrikt efter sin forgældede fader Johan Henrik Cronberg. Landevejsmøllen der lå på læsiden af dæmningen med et overfaldshjul var den første af 5 på række i Vintersbølleafløbet af den stadig eksisterende naturlige Hulemosesø i kode 40 hvorfra der i gamle dage var tilløb fra Kulsøen i kode 62. Møllen var betragtet som en Hovedmølle hvorfor der kunne males hele året.
    Ingen af de 5 møllen eksistere mere. Den første mølle lå ved landevejen i forbindelse med dæmningen der i tidens løb et par gange har skyllet møllen væk. Værst i 1734 hvor Kulsøens dæmning brød og forårsagede et 15 meter bredt hul i landevejsdæmningen hvorved møllen forsvandt. Johan Henrik Cronberg var magtesløs men fik betydelig hjælp fra egnes bønder og herremanden til opførelse af nyt hus i 2 stokværk med 2 kværne og 4,5 meter hjul over 2-4 år. Formentlig denne mølle Ole Andersen kommer til, dog slemt misligeholdt af Cronberg grundet den omstændighed at Ryttergodset skulle sælges. Cronberg kalkulerede med at købe møllen billigt grundet dens vedligeholdelses tilstand, men fik herfor fradømt fæstet i 1772. Møllen blev solgt i 1774 for 1560 rdl. til Jacob Wimmer. Møllen blev endeligt nedrevet i 1945.
    Der er i 1996 stadig fundament rester (beton og mindre natursten) fra den i 1912 nedlagte anden mølle, Havemøllen (DK 670) med 3,5 meter overfaldshjul ca 50 meter syd for Hulemosesøen i kode 36. Navnet stammer klart nok fra placeringen i nyttehaven syd for Landevejsmøllen.
Yderligere fra den tredje mølle, Mellemste Mølle er der lævnet fundament rester (større natursten, beton og murværk) på sydsiden af nuværende hævede cykelsti der tidligere var dæmning for omstemningen efter Havemøllen før den blev til jernbane dæmning fra 1890 til 1959 for Vordingborg-Kallehave strækningen.


Nyraads Vindmølle
Vest for Vordingborg - Præstø Amt (Top.nr. )
Senest fra før sommeren 1836 tjente Ole Tias Stobbe-10 på Nyraads Mølle tæt på Hulemosesø formentlig ejet af Jørgen Thorsen Obel. Måske var det Ole Tias bekendt at hans fars svigerfar, Ole Andersen havde tjent på Hulemose og herfor anbefalet. Da Ole blev gift den 23 Juni 1837 med den højgravide Ane Kristine Pedersdatter-23 (f. 1814 - † 1887) står den ligeledes 23 årige Ole anført som fra Nyraads Mølle.
Vindmøllen på Tuesbanke var anlagt af Christen Larsen Bastland i 1806 der på det tidspunkt ejede Hulemose vandmølle og fik kongelig bevilling til at bygge en 25 meter høj hollandsk vejrmølle med 21,6 meter vingefang og fire kværne. På det tidspunkt var det en af landets kraftigste møller der med fuld srjlføring og god vind kunne yde op mod 200 HK. Ligeledes placeret på sydsiden 10 meter fra landevejen og 456 meter vest fra vandmøllen. Betingelsen var at korn produktion flyttedes til vejrmøllen hvorved vandmøllerne begyndte industriens indtog ved at starte produktion af olie, sæbe og papir. Nedlagt omkring 2. Verdenskrig.

Langebæk mølle - 5714 vind og 713 vand
Vest for Vordingborg - Præstø Amt (Top.nr. )
For Ole Tias Stobbe´s første barns fødsel, Amalie Sophie-40 den 29 Juni 1837, står han anført som mølleforpagter i Langebæk. Var det på vandmøllen? Området hørte under hovedgården Petersgaard oprettet i 1776, og på aktion i 1807 solgt af kongen til private hænder der i Ole Tias periode formentlig var cand. jur. Michael F. de Tengnagel, en fremsynet mand der arbejdede ihærdigt på at forbedre husmændenes stilling.
    Måske var Ole Tias forpagter på en af de to konventionelle stubmøller der blev opført i slutningen af det 18. århundred tilknyttet Langebækgård ned mod Ulvsund, helt i træ med spånbeklædning, tæt på hinanden. Måske i den periode hvor kronen ejede gården og hvor der blev bygget flittigt. Billed findes taget i 1920 af Kai Uldal.

Fuirendal Stor-mølle - DK-30241
Fuirendal Sogn (Top.nr. 482) - Øster-Flakkebjerg Herred
Byen Tornemark er beliggende 10 km vest for Næstved og en km øst for Baroniet Fuirendal. Vindmøllen for vor interesse lå øst for byen. Der lå formentlig også en vindmølle vest for byen.

Stavnstrup Vindmølle - DK 30334
Matr. nr. 1b-15 af Stavnstrup by, Everdrup sogn (Top.nr. 601) - Bårse Herred
Vindmølle nord for Bækkeskov gods oprettet af Kammerherre Otto Kristoffer von Munthe i året 1778. Den blev ombygget og udvidet til en Hollandsk mølle omkring 1815-25 af Bækkeskovs daværende ejer M. L. Smith. En grundmuret hvidkalket cirkel med røde porte for gennemkørsel i øst/vest retning og tjæret træspåne dækket mølle konstruktion med natur møllesten. I 1867 byggedes nyt stuehus til, således at Møllegården kunne forsyne den lille by med købmandsvare gennem den vestvendte del af bygningen der var indrettet som købmandsbutik. Derudover var der 11 tdr. land til gården med besætning.
Magnus Stobbe-313 omtales som møller her omkring år 1900.
    Møllen ligger højere end kode 100 hvorfor der altid har været god vind. Møllen havde rimeligt med arbejde i årene op til og under krigen. Gårdens nuværende ejer (Jørgensen, Stavnstrupvej 11, 4733 Tappernøje) der overtog den i år 1966 husker som dreng i 20erne og først i 30erne at have kørt til mølle med sin far fra Lestrup by. Vejen igennem Stavnstrup by med 3 gårde, en smedie gik over bakken og tæt på møllen der ligger øst for byen. Først i 50erne blev vejen der gik mellem stuehus og møllen rettet ud og den bakke som møllen stod på gennembrudt og hermed møllen fjernet. Når vejet er klart kan man se Gåsetårnet i Vordingborg og fyrværkeri så langt væk som i Tivoli.

Copyright - Stobbe - e-mail: ps@stobbe.dk - Home